Den ældre, alkoholiserede Woody Grant har vundet 1 million dollars, som blot skal afhentes i Nebraska. Det siger det brev han har modtaget i hvert fald. Hans sønner og hustru er dog ikke så sikre på, at der venter 1 million dollars i Nebraska. Det afskrækker dog ikke Woody. Han vil afsted, og hans ene søn beslutter sig for, at føje sin far, og de to tager sammen afsted mod Nebraska.
På flere måder minder Alexander Paynes film om hinanden. De har de nære familierelationer i fokus, og en rolig form for fortælling er kendetegnende for hans film. Der eksisterer ikke nogen form for action. Til gengæld har de en tør humor og underspillethed, som er gennemført i filmene, også "Nebraska". Kameravinklerne er også interessante, og sammen med fraværet af farve i filmen giver det et intens udtryk. Dette understøttes af Bruce Dern, som spiller den forvirrede og gammelmandssure Woody. Dern gør det fantastisk. Alligevel synes jeg ikke "Nebraska" kommer med meget, som de andre Paynes-film ikke har. "Nebraska" er ikke en efterligning af nogen af de andre film fra Payne, men form og stil ligger alligevel så tæt op af de andre film, at jeg mangler lidt fornyelse. Det er en rørende film, og jeg kan godt lide både den tøre humor og det intense udtryk, men det er alligevel næsten lige før at den bliver lidt kedelig til tider. "Nebraska" er super interessant på flere måder, men det bliver ikke en af de film jeg skal se igen og igen i fremtiden.
"Nebraska" får 4 ud af 6 stjerner herfra. ****(stjerner)
(Filmen er nomineret til 6 oscars - se om den vinder nogen natten til mandag)
Xoxo The filmexpert-wannabe